1. |
Forskansning
03:37
|
|||
2. |
Lever for at leve
04:05
|
|||
Lever for at leve (uddrag fra Det)
De venter på steder hvor de lever mens de venter. Venter på at leve mens de venter.
Lever for at leve. Mens de venter.
Lever for at leve. Mens de lever.
Mens de venter. Mens de lever.
Venter. Lever.
Inger Christensen
|
||||
3. |
Alice in wonder
05:16
|
|||
4. |
Lad os bøje os
04:46
|
|||
Lad os bøje os (org.: Vi stolte)
lad os bøje os,
vi stolte –,
lad os søge et haab –
lad os aabne os,
vi store –,
lad os vise vor armod –
lad os tale,
vi stærke –,
lad os dræbe vort had –
lad os bøje os,
lad os søge et haab –
Gustav Munch-Petersen
|
||||
5. |
Interferens
03:31
|
|||
Interferens (uddrag)
Den blaa Nat er saa stille. Jeg ligger søvnløs.
Stilheden vrider sig og klinger, hviner, skingrer!
Det er Lyden af tusinde Miles Tomhed
imellem de kværnende Stenkloder.
Det er Rummets Monologer, hvis Ringe mødes
Med Tidens tonløse Cirkler.
Min Puls, mit Hjærtes hede Spænding holder mig
vaagen,
men jeg overvejer med kølig Hu.
En Kraft passerer mine Nerver,
og jeg ligger som livløs.
Johannes V. Jensen
|
||||
6. |
Tangere
03:39
|
|||
7. |
En eller anden
03:08
|
|||
En eller anden (Uddrag fra Det)
En eller anden kommer hjem til sig selv men han tænder ikke lyset.
En eller anden vil ikke betragtes men sidder for sig selv i mørke.
En eller anden går omkring i mørket, han leder efter lys i et hus.
En eller anden har lys i sit hus men venter ikke der kommer nogen.
En eller anden venter altid på nogen men har glemt at tænde lyset.
En eller anden venter at nogen skal komme og vise ham ind i huset.
En eller anden viser nogen at huset er forsvundet mellem de andre.
En eller anden viser nogen at huset ikke kan være det rigtige hus.
En eller anden slukkede lyset i det rigtige hus og gik så sin vej.
En eller anden er holdt op med at vente nogen og kommer aldrig ud.
En eller anden er holdt op med at se på lyset og er omsider blind.
En eller anden er holdt op med at vise hvor alene han er i mørket.
En eller anden er forsvundet i sit hus og har aldrig set sig selv.
En eller anden er alene i sit hus og har aldrig brug for de andre.
En eller anden er forsvundet mellem de andre og er ikke siden set.
En eller anden er alene med sig selv og har aldrig kendt de andre.
En eller anden er alene med de andre og har aldrig kendt sig selv.
Inger Christensen
|
||||
8. |
Nørresand
03:35
|
|||
9. |
Jeg er ikke så alene
03:59
|
|||
Jeg er ikke så alene, som jeg er
Jeg er ikke så alene, som jeg er
vokalerne er skikkelser
konsonanterne er skygger
jeg er ikke så fremmed som jeg er
luften nikker til mig
og mit åndedræt svarer
med håndens hud kan jeg mærke
og genkende ansigtets hud
med verden kan jeg omfavne verden
Jeg er ikke så jeg som jeg er
Poul Borum
|
||||
10. |
Natmaskinen
04:03
|
|||
Natmaskinen (Uddrag)
Langsomt oplades natten af byens lys.
Stjerneknapperne blinker
og på måneskærmen ses de første billeder.
Åh, jeg vugges som på en damper,
et tungt exprestog gennem mørket,
flyver højt i natmaskinen.
Skyerne er drømmedamp
hvisker hvidt til jorden.
Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle.
Mørket fyldes tæt af en summen af energi …
Vi har hud af den sarteste drøm
og hjerter der lyser mere end neon.
Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde,
blødende lyserød sne,
spiddet af avisoverskrifter.
Vi er en del af Natmaskinen
transformerer angst til venskab.
Vi bærer vore hjerner med stolthed
bytter drømme og cigaretter,
fylder os med rus og musik
bytter køn og masker …
Senere tager vi hjem hver for sig
drager gennem Natmaskinen med nye identiteter
ad offentligt fastlagte ruter.
Der falder sorte klumper af søvn
fra oliehimlen ned i vore øjne.
Vi sover ind som éncellede organismer
fra dengang jorden var hav.
Michael Strunge
|
||||
11. |
||||
Ingen sange vil fortabe sig (Uddrag)
der er de levende
der er de levende,
så pludselige med disse spontane skrig
højt op i sommerluften,
og folk på gaderne
der et øjeblik står stille
mens de glemmer
at fortrænge sig selv,
står helt stille og opløftes
i formuleringerne af disse ærlige skrig,
der får en til at elske
disse klare dages voldsomhed,
det er så usigeligt
det er så usigeligt,
bare det at stikke sine hænder
igennem mure og glas,
og mærke ved en modstandspukkel
der bliver svagere svagere og let,
eller at sparke sig dybt
ind i alle grusbunkerne,
og mærke sig en lethed
af overrumplende tilfredsstillelse,
for du er jo midt i livet her
med hænder der er bundet til noget
efter berøringerne med vores utalte verden,
og så er det man ser op
for at vise sin prangende taknemmelighed,
smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,
forover ind i dit liv
for overalt springer farver og identiteter
frem i en overvældende glæde,
se de smukke kvinder
marchere ned gennem gaderne
med lyse råb til friheden,
og alle os forfængelige bag afspærringerne
der sidder og rubricerer dem
i virkeligheder der fortælles igen og igen,
for alting ændrer sig i disse nætter
og spontaniteten
bliver den eneste reelle virkelighed
der også gør friheden til et syn,
af fuld hals af fuld hals synger vi
og slår vores sommerhænder
igennem parader af sinkende vinduesfag,
og her står vi så
og pryder hinanden i venskaber
mellem glasstykker og blodansamlinger,
vi føler vi er til som udvalgte genfødte
når vi sødt indtager vore pladser
blandt de vandrende i byens rå gader,
overalt fyldes gaderne
og menneskemængderne
er ikke til at skille ud
fra de elskende par
og så er det man ser op
for at vise sin prangende taknemmelighed,
smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,
Vi er fandme til.
F.P. Jac
|
Streaming and Download help
If you like Klaus Risager, you may also like:
Bandcamp Daily your guide to the world of Bandcamp